Kundeservicemedarbejder

Location
København
Workplace
On-site

About this role

Når julehandlen går i gang, får vi ekstra travlt. Derfor søger vi flere kolleger til vores kundeserviceteam med opstart omkring 28. september og ansættelse frem til midten af januar.

Hvem er Instabee?

Instabee blev grundlagt i 2022 efter fusionen af Budbee og Instabox og står i dag bag Budbee, Instabox og Porterbuddy (kun i Norge). Vi arbejder for at gøre det nemt at sende og modtage pakker og er en del af en international virksomhed inden for last-mile-levering i fem europæiske lande.

Du kender os måske bedst fra Budbees hjemmeleveringer og de røde Instabox-pakkebokse. Vi står også for levering af pakker i forbindelse med køb og salg af secondhand online.

Om jobbet

Som kundeservicemedarbejder hjælper du vores kunder med spørgsmål om deres pakker og leveringer og sørger for, at de får en professionel og god service.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Kommunikation med kunder via chat, SMS, e-mail, kontaktformular og telefon

  • Besvare spørgsmål om pakkens placering, levering og afhentning

  • Hjælpe kunder, hvis der opstår problemer med deres levering

  • Håndtere forskellige kundehenvendelser og finde gode løsninger

Hvem er du?

Du er engageret og serviceorienteret og trives med at arbejde i et miljø, hvor der kan være travlt.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra kundeservice eller et andet servicejob, fx butik, café eller restaurant

  • Er fortrolig med IT og lærer hurtigt nye systemer

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

  • Tager ansvar og kan bevare overblikket

  • Er stabil og trives med at arbejde tæt sammen med andre i et team

Det praktiske

Stillingen er en sæsonansættelse med opstart omkring 28. september og løber frem til midten af januar.

Der er mulighed for både fuldtid og deltid.

Vagterne ligger på hverdage mellem kl. 09.00 og 22.30. I den travleste del af julesæsonen kan der også forekomme enkelte vagter lørdag og søndag.

Vi sørger for en grundig introduktion til jobbet, så du er godt klædt på til julesæsonen.

Interesseret?

Send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Personlighedstest via Alva Labs indgår som en del af rekrutteringsprocessen.

Tired of cold applications?

Sign up with Clera and we'll reach out the moment a role actually fits you — no more spraying applications into the void.

Know someone who'd be great for this?